Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Sommerhilsen fra Landsdelsledelsen

20.06.2017

Nu står sommeren for døren og nogle kredse har allerede været på sommerlejr, mens andre er i fuld gang med at planlægge årets lejr. Vi håber I alle får en rigtig god oplevelse.


Kære alle ledere i Landsdel 4,

Nu er endnu et FDF år ved at gå på hel og efter sommeren står en ny sæson foran os.

I efteråret kunne vi fortsat mærke suset og legen fra den store fælles oplevelse, vi havde sammen på Landslejren 2016. Men ikke mindst fik vi også lov at mødes på Landsmødet, hvor det som altid var en fornøjelse at debattere med jer, og at opleve den store lyst og engagement, der er blandt lederne i Landsdelen.

I foråret havde vi valg til Landsdelsledelsen og vi er nu blevet fuldtallige igen. Vi har sammen brugt lidt tid på at finde på plads. Samtidig med, at vi hver i sær løber med opgaver, der skal løses. Det er et spændende arbejde, hvor der er plads til debatter om retningen i landsdelen og konkrete tiltag. Alt sammen tager sit udspring, i handlingsplanen for Landsdel 4.

Vi er glade for at kunne byde velkommen i landsdelen til endnu en kreds, Bryrup, og glæder os til samarbejde med jer.

Nu står sommeren for døren og nogle kredse har allerede været på sommerlejr, mens andre er i fuld gang med at planlægge årets lejr. Vi håber I alle får en rigtig god oplevelse.

God sommer til alle og vi glæder os til at se jer til en ny sæson, som næste år, 2018, afsluttes med en udlandstur til Norge for de store og en fællessommerlejr for de yngste herhjemme.

 

På vegne af Landsdelsledelsen

Lisbeth Jakobsen

Landsdelsleder i Landsdel 4