Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Styrk kredsens kommunikation på et netværksmøde

19.06.2017

Lav en flot plakat til jeres næste arrangement, en lækker folder I kan dele ud på torvet eller lær at skrive en pressemeddelelse, der kommer i jeres lokale avis. Bliv helt skarp på de sociale medier og få tips til, hvordan jeres kredshus signalerer leg og fællesskab til alle, der går forbi.

Lokal synlighed er nøglen til flere frivillige, nye samarbejdspartnere og i sidste ende flere børn i kredsen. Brug et netværksmøde på at få konkrete værktøjer til at gøre kredsen mere synlig i jeres lokalområde. I den kommende sæson kommer FDFs kommunikationsmedarbejder, Mia Fanefjord Pedersen, forbi netværksmøder og giver konkrete tips og værktøjer til at forbedre kredsens kommunikation og synlighed.

Med udgangspunkt i jeres lokale virkelighed, arbejder vi med målgrupper, platforme og metoder til at få de gode fortællinger fra jeres kreds endnu længere ud.

Har I mere konkrete forslag til, hvad vi kan arbejde med i jeres kommunikation, er I velkomne til at komme med ønsker til, hvad vi kan gå i dybden med på mødet. Der vil være både oplæg og praktisk øvelsestid undervejs.

Hiv fat i jeres forbundssekretær, som kan hjælpe med at få et møde i stand.